Dette kunne være din reklame
SVIN

Til nyhedsmedierne samt interesserede avlere og politikere

Nyhedsbrev fra Birgit Bak
Foranlediget af et indslag på TV2 i 19-nyhederne i aftes, tirsdag den 17. august 2010, bliver vi som avlere af udryddelsestruede gamle danske svineracer nødt til at fortælle om virkelighedens verden, set fra vores side. Vi er de, der har ”fingrene i lorten” og hver dag mærker, hvorledes kampen for de sjældne dyrs overlevelse ikke er slet så rosenrød, som aftenens tv-indslag gav udtryk for. Indslaget var dels et interview med og besøg hos et GRU´-medlem, som samtidig avler af hvid dansk landracesvin, og skulle forestille at være svineavlernes og deres dyrs repræsentant i GRU, samt en kommentar fra GRU´s formand, som er jurist og samtidig vicedirektør i Plantedirektoratet.

 

Undertegnede rettede straks henvendelse til TV2 Nyhederne pr. mail, ligesom jeg naturligvis eftersendte min henvendelse til Fødevareminister Henrik Høegh, således han kunne være orienteret om sagen. I skrivende stund har jeg endnu ikke modtaget respons fra nogen. Ej heller fra Politiken, som den 15. juli ds. skrev om samme emne. Nedenstående rummer de faktiske informationer, som jeg fremsendte til ovennævnte på mail.

 

 

Kort og godt må man spørge: ”Det danske baconsvin reddet??????”

 

Man må tage sig til hovedet. Der er ikke noget som helst, der er reddet, fordi man nu igen er oppe på 45 voksne dyr af Dansk Landrace anno 1970.  Tilbage i 2005, hvor jeg selv sad som avlerrepræsentant i GRU, var der 40 avlssøer og 17 orner og i 2006 48 avlssøer og 20 orner.  Så man kan da vist roligt sige, at racen er i stadig tilbagegang. Nu er det også sådan, at intet overhovedet er tilnærmelsesvis reddet, så længe der er under 120 levende avlsdyr.

 

Iflg. FAO (og GRU´s egne skrivelser), defineres trusselsbilledet for sjældne racer således:

 

 

Critical: Såfremt

 

a) antallet af hunlige avlsdyr er mindre end eller lig med 100 eller antallet af hanlige avlsdyr er mindre end eller lig med 5; eller

 

b) hvis bestanden er mindre end eller lig med 120 og aftagende, og mindre end 80 % af hundyrene anvendes til renavl.

 

 

Endangered: Såfremt

 

a) antallet af hunlige avlsdyr er større end 100 men mindre end eller lig med 1000; eller antallet af hanlige avlsdyr er mindre end elelr lig med 20, men større end 5; eller

 

b) bestanden er større end 80, men mindre end 100 og stigende, og mere end 80 % af hundyrene benyttes til renavl; eller

 

c) bestanden er større end 1000 og mindre end eller lig med 1200 og aftagende, og procentdelen af hundyr, som benyttes til renavl er under 80.

 


Not at risk: Såfremt

 

a) antallet af hunlige avlsdyr er større end 1000 og antallet af hanlige avlsdyr er større end 20; eller

 

b) bestanden er større end 1200 og stigende.

 

 

Så vent venligst med at fyre raketter af. Det eneste, man har opnået er at man er ved at nærme sig status quo i forhold til 2005 og 2006.

Lige så slemt ser det ud for den allermest oprindelige danske svinerace nemlig sortbroget dansk landsvin. De sidste af mig kendte tal siger, at der i 2007 var registreret 64 avlssøer og 27 orner.  Altså også langt under den kritiske grænse for populationen. Jeg har forgæves forsøgt at finde tal for antallet af sortbroget dansk landsvin, som de ser ud i dag. Desværre er det således, at det GRU, der sidder nu, åbenbart ikke ønsker at lægge oplysninger offentlig ud, så enhver kan se det aktuelle trusselbillede, en tradition vi ellers var glade for, i den periode, hvor jeg selv sad i GRU. Derfor kan man frygte det værste, både når det gælder de sortbrogede grise, men da ikke mindst, inden for alle de andre husdyrracer, der tegner både kvæg, får, geder, heste, fjerkræ og kaniner.

 

En indikator for, at alle husdyrarterne stadig er critical eller endangered, er det faktum, at man fra GRU´s side ikke har budgetteret med flere penge i dyretilskud  i 2010 end i 2009 og 2008. Dvs., at det rent faktisk ser sort ud for bevaringen af alle de oprindelige husdyrracer i dette land. Dette på trods af, at DK er forpligtet i henhold til internationale konventioner, vedtaget helt tilbage i 1992, til at beskytte og bevare udryddelsestruede lokale og så sandelig også transnationale husdyrracer.

 

 

Fødevareministeriet har formelt godkendt en reservationsbevilling for årene 2010 – 2015 på godt 3 mill. kr. til bevaringsarbejdet med de husdyrgenetiske ressourcer. Det er denne bevilling, som GRU sidder og administrerer for Fødevareministeren. Det forekommer dog aldeles sørgeligt, at mindst halvdelen af disse penge bliver ædt op i administration og altså ikke kommer dyrene til gode.

 

Det kan forekomme uforståeligt, at en lovgivning omkring tilskud til bevaringsarbejdet skal koste så meget administration, set i lyset af, at vi lever i en tidsalder, hvor de fleste oplysninger kan registreres og hentes elektronisk.

 

 

At bevare sjældne husdyr er en dyr ”hobby”, og derfor er det livsnødvendigt for bevaringsarbejdet, at en statslig institution er til støtte for hele den brogede flok af ildsjæle, der bærer dette arbejde frem. En stor del af avlerne bevare dyrene in- situ, hvilket vil sige i oprindelige miljøer. Dette gør vi for at sikre, at der ikke sker ændringer i dyrenes arvelige egenskaber, hvis man f.eks. opdrætter disse i intensive industristalde. (Det der kaldes miljøbetingede mutationer). Desværre er det således, at vi med det nuværende GRU er blevet så stærkt underminerede i vores bevaringsarbejde. Det er vi, idet GRU, stik imod internationale konventioner har omdefineret in-situ begrebet til blot at være ”bevaring af levende dyr”!

 

Vi forstår det ikke, for ikke nok med, at det kan ændre de sidste rester af vores sjældne racer drastisk, hvis avlerne føler sig tvungne  / motiverede til at industrialisere disse, så vil det også trække alle muligheder for at markedsføre unikke spiseoplevelser, altså bæredygtige indtægtskilder, væk fra avlerne. De mennesker, der forholder sig til gourmetfødevarer har som oftest både miljø, økologi, dyrevelfærd og ikke mindst historien om maden fra producent til gryde med i overvejelserne, når de handler ind.
Da GRU har barslet med, at de vil fjerne tilskuddene til levende avlsdyr, der har fået afkom, fra avlerne, (de kalder det at omlægge til ”intelligente tilskud”), så forekommer det totalt uforståeligt, at man samtidig vil fjerne vores muligheder for selv at skabe indtægter. Umiddelbart er det svært at få øje på, hvorfor skatteborgerne skal betale penge til en administration, der har et udvalg over sig, som ikke magter at sikre de genressourcer, som de har fået til opgave.

 

 

Med træt men venlig hilsen

 

Birgit Bak

 

Formand for

 

Avlersammenslutningen for Sortbroget dansk Landsvin og Dansk Landracesvin anno 1970

 

Mobil 4085 1822

 

 

 


© • CMS • © •Copyright daic.dk • Egebjergvej 33, 5771 Stenstrup • Tlf. 6226 1341• Fax. 6321 0557 • E-mail