Det kan da godt være at køerne ikke længere syner så meget i landskabet, men de må jo være der et eller andet sted, eftersom mejerigiganten Arla er Danmarks 3. største erhvervsvirksomhed, kun overgået af A.P. Møller og SAS.
Før fusionerne var der så godt som i hvert danske sogn et andelsmejeri, nu er det fortid, og arkiverne er forhåbentligt afleveret til Erhvervsarkivet i Århus eller til det nærliggende lokalhistoriske arkiv? til glæde for historikerne.
På Midtfyn har vi en indsigtsfuld industrihistoriker Jørgen Burchardt, som netop har skrevet en bog om det sønderjyske mejeri i Brørup. Arbejdet på mejerierne har selvsagt undergået voldsomme forandringer i de sidste 50 år fra de var små håndværkslignende virksomheder, til de i dag er blevet store industrier. Med udgangspunkt i Brørup Mejeri er indsamlet et materiale, som Jørgen Burchardt har benyttet til at dokumentere denne udvikling.
Det er mange år siden, Jørgen hjalp mig med materiale til et stykke sydfynsk teglværkshistorie. Og i dag redigerer han en hjemmeside om dansk håndværk og industrihistorie
http://www.teknik-og-kultur.dk/
Her kan du læse meget mere om Brørup mejeri
Jørgen Burchardt
Den sidste ost
Brørup Mejeri februar 1999
Rapport fra Museet på Sønderskov 1999 115 s.
Jørgen Burchardt: Da ost blev for alle. 100 års udvikling set fra Brørup Mejeri. Egnsmuseet på Sønderskov/Forlaget Kulturbøger. 112 sider, 150 kr. (www.kulturboger.dk)
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/ostforalle.htm
Dansk mejeribrug
/infosys/images/daic/dansk mejeribrug.pdf
De første mejerier på Fyn
www.historie.syd-fyn.dk/Landbrug/faf.htm
Mejerier hvortil der leveredes jerseymælk i 1931
/infosys/images/daic/jerseymejerier 1931.pdf
De tyske fællesmejerier v. Bernhard Bøggild (1897)
/infosys/images/daic/de tyske faellesmejerier.pdf
Den danske smøreksport 1900-2000
Lurmærkets tilblivelse
Året er 1901. Dansk produktion af smør stiger. I løbet af ca. tredive år er den danske smøreksport til England vokset fra 10.000 tons til 80.000 tons. Konkurrencen på smørmarkedet i England vokser, og presset på eksportørerne for at finde et fælles symbol for ren, uforfalsket smør øges. En aften i det tidlige efterår tager gårdejer Rasmus Rasmussen Højrupgård, nattoget fra Kolding til København. Han har netop været til møde i Danske Mejeriers Smørmærkeforening. Han er ærgerlig. Ærgerlig over, at foreningen heller ikke på dette møde kunne enes om et fælles kvalitetsmærke for smør. På vejen over Storebælt går han ud på færgens dæk og ser op på stjernehimmelen og tænker: "Jeg vil blæse det hele et stykke og ser for mig en lurblæser, der sætter luren for munden. I det øjeblik vidste jeg, luren var det symbol, vi havde ledt efter". 23. oktober 1901 registreres Lurmærket med fire sammenslyngede lurer, tværs over dem står "Danish Butter", som varemærke.
Den danske smøreksport 1900-2000
I 1900 udgjorde den danske smøreksport knap halvdelen af den samlede danske eksport og helt frem til 1950 bidrog eksporten af smør med ca. 20 pct. til den samlede danske eksport.
Lurmærket var vigtigt især på det store eksportmarked England. På verdensudstillingen i London i 1879 blev dansk smør vurderet til at være af den bedste kvalitet. Det medførte en stigende efterspørgsel i butikkerne og stigende priser. Da prisen på dansk smør var i top, kunne det ikke undgås, at der blev fusket med kvaliteten. Der blev solgt smør påstemplet dansk, som ikke var dansk.
Derfor var det vigtigt at få samlet mejerierne omkring produktion af smør under et fælles mærke og en fælles kvalitet. Siden 1901 har smør været underlagt kontrol. Lever man ikke op til kvalitetskravene, kan smørret ikke sælges under Lurpak navnet.
Kilde: Mejeriforeningen
